Tuning: Standard (E A D G B E) Intro: Dm Verse 1: Dm Gm7 Med store undrende øjne går jeg, A7 Dm hvor anemonerne lyser hvidt. Dm Gm7 Og midt i forårets lysvæld står jeg E7 A7 og ser mod himlen og spørger blidt: A7 D Hvem opfandt lærken og nattergalen? Gm7 Em Hvem satte knopper på birk og bøg? A7 D Og hvem bestemte, at netop svalen Em A7 D sku være svale og gøgen gøg?
D G A Dm Verse 2: Dm Gm7 Hvad er det dog for en slags reflekser A7 Dm der kalder pindsvin og tudse frem? Dm Gm7 Og hvem er det, der går rundt og hekser E7 A7 i Hornbæk, Tarm og Jerusalem? A7 D Thi alle steder er samme under Gm7 Em og samme kraft, som gør sjælen stum. A7 D Og alle vegne går folk og grunder Em A7 D på livets dybe mysterium. D G A Dm Verse 3: Dm Gm7 Men ingen svarer fra skjulte egne A7 Dm og gir os grundig og god besked, Dm Gm7 så jeg må svare på andres vegne E7 A7 og formulere, hvad ingen ved: A7 D Jeg tror, der ligger et barn dybt inde Gm7 Em i alle levende ting, der gror, A7 D et barn, der er som en fuglevinge, Em A7 D en lille gud, der er evigt stor. D G A Dm Verse 4: Dm Gm7 Jeg tror, han danser i altings hjerte. A7 Dm Jeg tror, han hviler i altings vækst. Dm Gm7 Og alle underes under er det, E7 A7 at han er ordløs og altings tekst. A7 D Han er i spurvenes sang i hækken, Gm7 Em i solsortfløjt og i hundeglam. A7 D Og hvis du lytter til tudsens kvækken Em A7 D og lammets brægen, så er det ham. D G A Dm Verse 5: Dm Gm7 Han er i regn og hvor støv må tørste. A7 Dm I vandets rislen. I træets saft. Dm Gm7 I alt det mindste. I alt det største: E7 A7 Den mindste enhed. Den største kraft. A7 D Hør, blæsten synger din sang, veninde! Gm7 Em Se, træet blomstrer på barnets bud! A7 D Jeg tror, der lever et barn dybt inde, Em A7 D en kraft, som aldrig kan drives ud. Outro: D G A Dm D G A Dm D
Last updated: